Favrskov Produktionsskole

El-værkstedet

Grundideen med el-værkstedet er at skabe nogle rammer for elever, der har startet på el-grundforløbet, men mangler nogle kompetencer. Det kan være teoretiske eller praktiske færdigheder, der skal forbedres.

Det kan også være elever, der ønsker at få en bedre fornemmelse af hvad det vil sige at være elektriker.

El-værkstedet:

Eleverne vil stifte bekendtskab med både den praktiske og den teoretiske del af el-faget.

Vi vil tage udgangspunkt i en praktisk opgave, og ud fra denne opgave vil vi så undersøge hvilke lovkrav der skal opfyldes, samt hvilke diagrammer og materialer, der skal bruges for at lave opgaven korrekt

I den teoretiske del vil vi tage udgangspunkt i det som eleverne har lært i folkeskolen, og derfra fortsætte med grundlæggende el-teori. Vi har også et antal computere vi benytter i undervisningen Afhængig af hvilke behov eleven har, kan ordblinde værkstedet, ekstra matematik også være en del af processen, for at opnå den kompetence, der skal til for at gennemføre grundforløbet med succes. Der er mulighed for at modtage undervisning i almene fag (dansk, matematik, sprog samt ordblinde undervisning), disse behov afklares i forbindelse med samtale med læreren og ungevejlederen.

En vigtig del af forløbet er praktik hos de lokale håndværkere.


Elev på el-linien:

Som elev på denne linje har du mulighed for at komme i praktik inden for relevante områder.


 
Navigation:  Værksteder  »  Elektrikerværksted
Favrskov Produktionsskole | Sophielundsvej 1 B | 8860 Ulstrup  | Tlf: 86 46 46 44 | Email: forstander@favrskov-ps.dk