Design er beliggende på Østergade 21, Hadsten, kun et stenkast fra stationen og busterminalen. Vi deler lokaler med SOSU og er én af Favrskov Produktionsskoles satellitværksteder.
Værkstedet er indrettet i hyggelige, lyse lokaler. Design har plads til 8-10 elever.
Design er for dig, som har lyst til at få nye kreative input, at lære at sy, strikke, hækle eller lave genbrug om til 'guld'. Du har mulighed for at forkæle dig selv med en ny nederdel, taske, pude...?
Vi modtager desuden konkrete order fra kunder og fremstiller boligtekstiler og accessories til videresalg.
Vi udstiller vores produkter, dels i udstillingsvinduet på mekanikerværkstedet, Hovedgaden i Ulstrup og gæsteudstiller på biblioteket i Ulstrup og Hammel.
Vi sælger vores produkter via 'mund til mund' metoden og ved 'Åbent Hus' arrangementer.



Du lære at arbejde selvstændigt, at betjene symaskine, overlocker og broderimaskine. Du får kendskab til en lang række kreative teknikker, som gør dig i stand til at trylle med nål og tråd, garn, traktorslanger... kun fantasien sætter grænser.
Du arbejder alene, andre gange i grupper. Ind imellem tager vi på indkøbs- og inspirationsture.
Oprydning og rengøring af værksted og fælleslokaler hjælper vi hinanden med.



Produktionsskolelærer Yvonne Feldskov:
Der har altid været en kreativ, rød tråd i mit liv og den har bl.a. ført mig til håndarbejdsuddannelsen på Skals Håndarbejdsseminarium.
Vejen til Favrskov Produktionsskole har været lang og snørklet, men hele tiden fyldt med glæden ved nye kreative oplevelser og udfordringer.
Jeg kan ikke lade være med at fremstille ting og sager, store som små, af nyt eller gammelt. Håndarbejde er min passion og det er et priviligerium at dele min glæde med andre.
Ud over at være en kreativ sjæl er jeg mor til 3 og kæreste med Alex.
